Vi glæder os til at byde nye og gamle campinggæster velkommen til en ny sæson fyldt med hygge og naturoplevelser.
Noget af det bedste ved en herlig ferie på Ulslev Strandcamping er de mange muligheder for at finde nye legekammerater og venner. Udover den dejlige, børnevenlige sandstrand er nogle af samlingspunkterne det 6.000 m2 store aktivitetsområde eller legepladsen for de mindre børn foran caféen. I aktivitetsområdet kan du spille fodbold, volley, basket, hockey og meget andet. Legepladsen er indrettet med legeredskaber, sandkasser, gynger og klatrestativ. Den altid populære hoppepude har vi naturligvis også samt to trampoliner.
Skulle en enkelt regnbyge afbryde de udendørs aktiviteter, kan du snuppe et spil billard eller bordtennis i TV og opholdsstuen.
Vi har rammerne for en herlig ferie for børn og legelystne voksne – resten er op til dig …
Rigtig ferie i dur og mol
Hvis vejr og vind er til det, er der mulighed for om aftenen at lave hyggelige bål på stranden på vel indrettede bålpladser. Her er der bagt mange snobrød og slået mange skæve akkorder på guitaren gennem tiden.
